Sidste nyt

Nyheder 2011

Sporprøve i Gludsted Plantage, 7. maj 2011

I dag var så dagen hvor det endelig lykkedes! Daiju har bestået vildtsporprøve III med 1. præmie og kan nu kalde sig Dansk Vildtsporchampion - DKSCH(V) - som kun den 2. shiba i Danmark. (Den 1. var Yoshi).

Daiju har en lidt nonchelant måde at gå spor på, da han gerne vil have alle oplevelserne i skoven med.
Dommerkritikken fra i dag lyder: "Finder hurtigt sporet. Hund pendler meget, men er aldrig i tvivl om, hvor sporet er. Vanskelig at læse for en dommer, men fører kan."

Nyheder 2010

SPK sporprøve i Gludsted Plantage, 8. maj 2010

Daiju har været til vildtsporprøve i klasse III, den sidste før championatet. På grund af den overordentlig lange og snerige vinter var det begrænset, hvad jeg havde nået at få trænet. Det nytter ligesom ikke at lægge blodspor i sne og frost, og resultatet blev da også "kun" lige ved og næsten. En 2. præmie med æren i behold blev det til, så Daiju og jeg træner videre mod en prøve til efteråret. Vi har en hel sommer til at få formkurven op, så jeg er optimistisk.

Efter et års tid med hyggespor for Yoshi synes jeg nu, at han fortjener nye udfordringer, så ham skal jeg til at træne med færtsko, og målet bliver en 20-timers schweissprøve med samme udlægningsform. Det glæder jeg mig meget til.


Spidshundeklubbens udstilling i Strøby, 14. marts 2010


Yoshi har været på udstilling efter en meget lang pause. Det var hans debut i veteranklassen, og den slap han helt hæderligt fra. Han fik Excellent og blev BIR veteran samt BIS4 veteran.

Nyheder 2009

Sporprøve i Silkeborg Vesterskov 3/10 2009

Lørdag var det tid for årets sidste sporprøve i Spidshundeklubben, og Daiju var tilmeldt vildtspor klasse II. Vejret viste sig fra noget nær sin værste side med strid blæst og kraftige regnbyger, så jeg havde ikke store forhåbninger for dagens resultat, idet jeg forventede at sporet ville være regnet væk.

Men minsandten om ikke Daiju gjorde mine bange anelser til skamme og gik et rigtig flot spor - også selvom hans mor på et tidspunkt forsøgte at trække ham af sporet ...

Daijus kritik:
"Start 10.55, slut 11.12. Daiju går i dag et rigtigt flot spor med ganske få afvigelser. Disse klarer han selvstændigt v/ringning. Han er en dejlig lille festlig hund, som viser flot sporarbejde og sporglæde." 1. præmie.


Sporprøve i Silkeborg Vesterskov 12/9 2009

Så kom der hul på efterårets sporprøver. Det var endnu en dejlig spordag med perfekt sporvejr, hyggelige mennesker og fine resultater.

Daiju deltog på 1000 m kaninslæb og fik 1. præmie og blev Dagens Bedste.

Daijus kritik:
"Start 9.25, slut 9.39. Daiju går i dag et meget flot spor. Han udnytter i høj grad den luftbårne fært, men markerer sporet tydeligt, når det krydses. Han arbejder i noget højt tempo, men med stort overskud og selvsikkerhed." 1. pr. Prøvens Bedste.

Yoshi deltog på Spidshundeklubbens uofficielle Klubvinderprøve, som også er på 1000 m. Han fik 96 point, dvs makspoint på 15-30-30-15 samt 2 x 3 bonuspoint for sin håndtering af udfordringer på sporet.

Yoshis kritik:
"Start 12.41, slut 12.54. Uyoshi arbejder sig koncentreret frem ad sporet med stor sikkerhed. En dejlig spornøje hund, som arbejder målrettet og selvstændigt. Han leverer i dag et fantastisk stykke sporarbejde, som det er en fornøjelse at følge." 96 point/1. pr.

Dommer på begge spor var Rikke Rasmussen.


Rally-lydighedsprøve i Sabro 6/6 2009

Lørdag var jeg så et smut i Sabro, hvor Yoshi skulle have sin debut i Øvet klasse. Og det fik han da også - og jeg fik en påmindelse om, at det altså er en shiba, jeg har, ikke en labrador eller border collie. Yoshi havde nemlig samlet al sin shiba-stædighed og besluttet at demonstrere den lige i de få minutter, vi var på banen. "Sit" - det kan du selv gøre ....  I det hele taget, skulle jeg forhandle med ham om hver eneste øvelse - pånær springet, for det er jo altid sjovt! Så vi fik vores første IB.

Men det var en superhyggelig dag, og vejret var godt, og alle vores træningskammerater bestod med bravour. Flot og tillykke til Sys, Ann og Inger Louise.


Sporprøve i Vesterskoven v/Silkeborg 3/5 2009

I går løb forårets 2. og sidste SPK-sporprøve her i Jylland af stabelen. Det blev endnu en forrygende dag med flotte resultater over hele linjen og Yoshi fik sig endnu en ny titel.

Yoshi var tilmeldt Vildtspor III, som er et 20-timer gammelt blodspor på 600 meter med 4 knæk og lidt finurligheder undervejs. Den klarede min kære hund til 1. præmie, så han kan nu kalde sig Dansk Vildtsporchampion, DKSCH(V).


Sporprøve i Gludsted Plantage 4/4 2009

Jeg var til sporprøve i Gludsted i går, og hvilken dag! Solen skinnede, temperaturen var næsten sommerlig, og alle hundene leverede flotte præstationer.

Yoshi og Daiju bestod begge 1000 m kaninslæb med 1. præmie og blev sporchampions på kaninslæb - DKSCH(S). Daiju blev desuden Dagens Bedste på 1000 m kanin.


Rally-lydighedsprøve i Odense 22/3 2009

Yoshi har været til sin 3. prøve i rally-lydighed. Denne gang gik turen til Odense. 

Yoshi bestod for 3. gang begynderklassen (83 point) og har nu opnået titlen Rally-Begyndermester (RALLY-B).

Titlen betyder også, at Yoshi er rykket op i øvet klasse, hvor der venter nye udfordringer.

Nyheder 2008

Rally-lydighedsprøve, Ribe 6/12 2008

Som året sidste officielle arrangement har Yoshi været til endnu en Rally-prøve, denne gang i Ribe arrangeret af Ribe Hundevenner.

Yoshi bestod igen begynderklassen, denne gang med 94 point.

Prøven foregik i en ridehal, så det var en ny oplevelse, men det fungerede fint, så det gør vi gerne en anden gang.


Sporprøve, kaninslæb, Silkeborg 1/11 2008

Yoshi og Daiju har været på årets sidste sporprøve, denne gang i Silkeborg Vesterskov.

Daiju fik 1. pr. og blev desuden Dagens Bedste på kaninslæb.

Yoshi snød mig, da han lod sig distrahere af en meget spændende afledningsfært. Vi blev derfor kaldt tilbage af dommeren, så Yoshi måtte nøjes med et 2. præmie denne gang.

Rally-Lydighedsprøve, Ølstykke 5/10 2008

Yoshi har været til sin første prøve i Rally-Lydighed. Vi har leget lidt med rally-O i et par år, så jeg havde lyst til at afprøve færdighederne på en rigtig prøve.

Vejrguderne var os absolut ikke venligt stemt. Det stormede, regnede og var hundekoldt - ikke ligefrem "Yoshi-vejr" - men han tog dagen med godt humør og fik et fint resultat: Han bestod begynderklassen med 83 point, så det er bestemt ikke sidste gang, jeg kaster mig ud i en rally-prøve.


Sporprøve, Sdr. Stenderup 20/9 2008

Yoshi og Daiju har været på sporprøve i Sdr. Stenderup.
De bestod begge 1000 m kaninslæb med 1. pr.
Dommer var Asger Christiansen

Yoshis kritik:
"Start 09.18 - 09.32, Udlagt 08.15
Uyoshi starter perfekt, går smukt i fuld line gennem knækkene og markerer kaninen perfekt.
Point 90 (15-30-30-15)"
1. præmie

Daijus kritik:
"Udlagt 13.00, Start 14.04 - 14.18
Daiju starter kvikt og kommer nemt gennem sporet med små udsving og ronderinger. Vildtdelen markeres flot.
Point 90 (15-30-30-15)"
1. præmie


Rally-test, 8/9 2008 

Da vi kom til træning i aftes fik vi noget af en overraskelse. Søren havde planlagt en rally-test. Helt uden at vi vidste noget ...! Uha! Men sådan noget er åbenbart meget sundt, for det kan jo vise sig, at man kan mere, end man tror!

Hele holdet - og vi var vel en 10-12 hunde - klarede sig superflot og alle bestod med flot margin til de 70 point, som kræves for at bestå en officiel rally-prøve.

Både Yoshi og Daiju bestod med 96 ud af 100 point. Wow!


Shiba-spordag, 6/9 2008

I lørdags afholdt jeg i samarbejde med Anne Grethe Rasmussen fra DKK Kreds 6 et lille intro-kursus i spor for shiba. Der mødte 6 forventningsfulde shibaer med ejere, og vi havde en rigtig hyggelig og sjov dag i skoven.

Alle shibaerne syntes det var skønt at tilbringe dagen i skoven sammen med deres ejere og finde kaniner. Der er ingen tvivl om, at shibaen har et medfødt talent for at arbejde med næsen, og det var tydeligt, at alle de deltagende shibaerne nød at gå spor.

Jeg håber, at deltagerne fra i lørdags vil fortsætte med at gå spor med hundene, og at flere med tiden vil finde ud af, at spor er en form for beskæftigelse, der passer rigtig godt til shibaen.
 
Og ikke mindst er det altså også sjovt for os ejere at se vores hunde arbejde med næsen. Overraskende mange tror ikke, at deres hund kan finde ud af at gå spor, men jeg har endnu ikke mødt en hund, der ikke kan ...!


DKK national udstilling, Rønne 13/7 2008

På søndagens nationale udstilling blev Daiju også BIR. Slet ikke så dårligt i betragtning af, at Daiju til formålet havde iklædt sig "bikini"
.
Dommer: Liz-beth Liljekvist, Sverige. 5 shibaer deltog.


SPK Udstilling, Rønne, 12/7 2008

I år gik sommerferien til Bornholm og timet således, at jeg kunne deltage i årets to udstillinger i Rønne.

Lørdag blev Daiju BIR og fik klubcert på Spidshundeklubbens udstilling og kan nu også kalde sig KLUBCHAMPION.

Dommer: Karl-Erik Johansson, Sverige. 6 shibaer deltog.


International udstilling, Neumünster, Tyskland 31/5 2008

På en meget varm dag på VDH's udstilling i Neumünsterer blev Yoshi BIM og fik CACIB samt CAC/VDH, CAC/DCNH.

Dommer: Guido Schäfer, Tyskland

International udstilling, Kristiansand, Norge 3/5 2008

På NKK's udstilling i Kristiansand blev Daiju BIR og fik cert og cacib, så han er nu NOCH og NORDCH.

Yoshi blev BIK2 og fik R-CACIB.

Dommer: Theo Leenen, Belgien

Daiju BIR, NOCH, NORDCH Kristiansand

National udstilling i Næstved d. 21/3 2008

Daiju har været på national udstilling i Næstved. Det var min første udstilling under de nye udstillingsregler, hvilket gav lidt forvirring - især i mit hoved ... Det er ikke lige sådan at lære gamle hunde nye tricks ...

Daiju fik Excellent og vandt championklasse hanner.

Dommer: Tomio Fujihata, Japan

Jeg er særdeles tilfreds med resultatet, især i betragtning af, at Daiju pt. ikke har mere pels, end at den akkurat dækker kroppen. Den japanske dommer var meget begejstret for Daijus hoved, øjne og udtryk.

Tillykke til Tanja Wendel med Rikikuro av Enerhaugen, som fik CAC og blev BIR og We-Sedso Ygdrasil, som blev BIM.

Også et stort tillykke til Tina Lykke Sørensen med Troldehusets Beni Kiri, som fik CAC og er ny dansk champion.

Nyheder 2007

VDH Int. Rostock 6/10 2007 BIM Okami's Daiju BIR Troldehuset's Beni Kiri

 

International udstilling i Rostock, Tyskland, 6/10 2007:
Daiju blev BIM med CAC, CACIB og fik titlen VDH-Sieger Rostock 2007.
Dommer: Michael Karrock, Tyskland.
Daiju er nu fuldcertet til sit internationale championat.

BIR blev Troldehuset's Beni Kiri. Tillykke til Tina Lykke Sørensen.

Spidshundeklubbens udstilling i Bredsten 23/6 2007:
Daiju blev BIM og fik klubcertifikat.

Dommer: Christen Lang, Norge

International udstilling, Ballerup d. 16/6 2007:
Daiju har været på hvad der må betegnes som årets klart vådeste udstilling. Regnen stod ned i tove hele dagen, og forholdene var mildest talt ugunstige, når det gjaldt at overbevise en dommer om, at man har en rigtig flot hund ... men Daiju må have været den shiba på dagen, som så mindst sølle ud i gennemblødt tilstand .. i hvert fald blev han:

BIR og fik cacib!

Dommer: Guiseppe Alessandra, Italien.


Neumünster 2007 - BIM Mara-Shimas Relentless Joy og BIR Nidhøg's Uyoshi

3/6  Int. udstilling i Neumünster, Tyskland

I går tog jeg turen til Neumünster i Tyskland. Det var min første udstilling i Tyskland, men det gik sådan set udmærket, selv om mange ting forløber anderledes end de hjemlige og skandinaviske udstillinger, jeg kender.

Yoshi vandt såmænd championklassen, blev bedste han med CAC og CACIB og blev BIR.

Så Yoshi, som egentlig ikke skulle udstilles længere har nu høstet 2 cacib'er på bare 5 uger. Det må da siges at være et fint comeback, så mon ikke han dukker op i ringene igen.

Tillykke siger jeg også til Tina Lykke Sørensen med CAC, CACIB og BIM samt INTCH til Mara-Shimas Relentless Joy.

Dommer: Guido Schäfer, Tyskland
Daiju svensk cert, cacib, BIR og svensk champion

18+19/5 Udstilling i Hässleholm, Sverige

Daiju har været på dobbeltudstilling i Hässleholm i Sverige.

Fredag: International udstilling:
Daiju fik fik Cert, Cacib og blev BIR og SVENSK CHAMPION!!!
Dommer: Dan Ericsson, Sverige.

Lørdag: National udstilling:
Daiju blev 2. bedste hanhund (BIK2)
Dommer: Toshinori Omura, Japan
En meget spændende udstilling, med en dommer fra shibaernes hjemland.
BIR blev Daijus halvsøster, Explorer's Lurime.

Mere udførlig tekst følger.
"Beautiful head, perfect ears ..." (Dommer: Toshinori Omura, Japan)

29/4 Udstilling i Hillerød, DKK

Yoshi har været på udstilling igen for første gang i mere end et år. Det var egentlig meningen, at han ikke længere skulle udstilles, men turen var planlagt, og Daiju havde smidt hele pelsen, så Yoshi fik endnu en chance. Det fortryder jeg bestemt ikke, for han klarede det i fin stil, blev 2. bedste hanhund og fik sit første CACIB  i en alder af knap 6 år.

Også tillykke til Tanja Mortensen med BIM, CERT og Crufts-kvalifikation til Gi-gi (We-Sedso Ygdrasil).


14/4 Udstilling i Svendborg, SPK

Jeg har været på udstilling i Svendborg med en noget pelsfattig Daiju, og resultatet blev da også derefter. Han fik en 2. pr. vistnok især fordi dommeren syntes, han havde for lidt farve.

Men - turen var bestemt ikke spildt. En af Daijus hvalpe - Tajamo's ID Aku - kom nemlig på visit sammen med sin familie. Han er blevet rigtig fin.
Aku 4 måneder

18/3: Skue i Brædstrup

Jeg har i dag for første gang udstillet en anden race end shiba.
Jeg fik lov at låne Togo (Mihakias Eagleeyed Irish Boy), som er en alaskan malamute. Han havde sin udstillingsdebut i dag i hvalpeklassen, lige akkurat 6 måneder gammel. 
Togo blev BIR hvalp og BIS 4 hvalp ud af finalens knap 20 hvalpe.
Dommer: Tenna Bihlet Dahl
Tillykke til Freddy og Anne Grethe.

4/2: Daijus hvalpe

I dag fylder Daijus hvalpe 8 uger og den første flytter hjemmefra. I fredags var jeg igen på besøg hos kennel Tajamo for se dem og ønske dem held og lykke i deres nye hjem. Jeg blev mødt af 3 dejlige, sociale og glade hvalpe. Godt gået, Tanja, du har gjort et super arbejde. Og tak fordi jeg har måttet følge med på sidelinjen. Jeg er nok (næsten) lige så spændt på at se, hvordan de udvikler sig, som du er.
Aron og Amico deler en pind

27-28/1: Handlerkursus

Hundene og jeg har været på endnu et hæsblæsende weekendkursus med Gerard O'Shea. Dette kursus var langt hen ad vejen en gentagelse af det forrige, jeg deltog i i oktober, men det var nødvendigt for at få alle "brikkerne" i konceptet  til at falde på plads. Nu er jeg klar til at træne selv.


4/1: Hvalpekig hos Kennel Tajamo

Jeg har været på besøg hos kennel Tajamo for at se Daijus hvalpe. Det er jo ikke så tit man får chancen for at afkom efter sin hund, så det tilbud var jeg da nødt til at tage i mod. De er rigtig søde og lækre og allerede godt i gang med at udforske verden omkring sig.  De bliver 4 uger på søndag.



2006

14/12: Hvalpe
Ny side: Daijus hvalpe. Her kommer der løbende nye billeder.

10/12: Hvalpe
Natten til den 10. december blev Daiju far til 3 fine hanhvalpe på hhv. 228, 258 og 222 gram.
Hvalpene bor hos og ejes af Kennel Tajamo i Brovst: www.123hjemmeside.dk/tajamo



4/12: Rally-O, DcH Harlev
Træningssæsonen blev sluttet af med holdets første uofficielle "test-konkurrence" - to baner med hver 12 momenter.
Til trods for en lidt mager træningsindsats fra min side i efteråret og en meget mudret bane, som Yoshi i hvert fald IKKE villle "sitte" på, så slap vi hæderligt fra konkurrencen - synes jeg da selv. Både Yoshi og Daiju klarede "oprykning" på den ene af de to baner.
Vi glæder os til næste sæson og vender frygteligt tilbage til sommerens konkurrence ...

Tak for indsatsen i 2006 til trænere Søren og Kai og aspirant Ann.

 

28/10: Udstilling Spidshundeklubben

Daiju har været på udstilling i Knabstrup. Han blev BIK2 og fik sit første KLUBCERT! :-)
Dommer: Henrik Søeborg

 

23/10: Handlerkursus med Gerard O'Shea

Den 21./22. oktober deltog jeg og begge hunde i et intensivt ringtræningskursus med den irsk/svenske træner/handler/dommer mm. Gerard O'Shea. Kurset var en opfølgning på et begynderkursus, jeg deltog i den 23./24. september.

Og - jeg må sige, at disse kurser har været noget af det mest udbytterige træning, jeg nogensinde har deltaget i. Træningen er baseret udelukkende på positive metoder ("klikkerprincipper", dog uden klikker), og O'Shea er nok den mest engagerede og kyndige hundetræner, jeg har mødt. Læg så dertil, at han kender udstillingsverdenen fra alle vinkler ...

I løbet af de to kurser kom vi hele vejen rundt, fra drive under løb og ro og udstråling, når hunden står stille, til korrekt timing, første indtryk, optimal fremvisning af hunden samt - først og fremmest - at udstillinger skal være en sjov aktivitet som hunden elsker. På blot 4 intensive træningsdage er ringtræning forvandlet fra et nødvendigt onde, hvis man skal kunne begå sig nogenlunde i ringen, til tempofyldt træning med delmål og en topmotiveret hund - herligt ... :-)